Vi tilbyder

Gratis eksportvejledning til Tyskland / udlandet

Vil du gerne styrke dit salg ved at eksportere til Tyskland, DACH regionen eller øvrige udenlandske markeder? Vi yder gratis personlig vejledning til din virksomhed.

Vi tager udgangspunkt i din virksomheds individuelle situation, når vi sammen kigger på din virksomheds muligheder for eksport. Kig ind til en uformel snak – eller aftal et møde med os for et dyberegående eksportforløb.

Skabelse af fagligt eksportnetværk

Som international erhvervsfremmeorganisation i Tønder er vi specialiseret i at forbinde danske og tyske virksomheder og skabe netværk på tværs af den dansk-tyske grænse. Derudover har vi også et stærkt internationalt netværk af private og offentlige samarbejdspartnere i resten af verden.
Vi er klar til at dele vores faglige netværk med dig, så din virksomhed finder de rigtige partnere i Tyskland eller andre internationale markeder.

Her kan du se et udvalg af vores partnere.

Arrangementer & workshops inden for eksport

Vi tilbyder løbende individuelle vejledningsforløb samt fælles workshops og konferencer om eksportrelaterede emner. Udover at vejlede selv, har din virksomhed mulighed for at møde eksterne konsulenter og rådgivere fra vores ekspertnetværk, som f.eks. Danmarks Eksportråds internationaliseringsrådgiver og Væksthus Syddanmark.

Møde- og kontorlokaler i Tønder

Som eksportorienteret virksomhed er du velkommen til at benytte vores kontor- og mødelokaler i Tønder. Vi har til huse i et flot renoveret historisk pakhus, som er opført 1779.  

Vi har både enkeltlokaler og kontorlandskab, hvor du kan arbejde med din eksportstrategi dør om dør med eksperterne.

Vi har mødefaciliteter med plads til op til 25 personer, og det er derfor meget velegnet til enten konferenceopstilling eller workshops.

Gratis kontor i Tyskland (Bayern)

Vil du for alvor komme i gang med eksporten til Tyskland?

Vores tyske netværkspartner 'NNFX Business Support Center' tilbyder netop nu gratis kontorer i de bayerske byer Nürnberg eller Fürth.

Læs mere om tilbuddet her.